Du er her: Om os > Læreplaner og vores forestillinger

Pædagogiske læreplanstemaer & Børnekulissens forestillinger

Læs her om, hvordan Børnekulissens forestillinger relaterer til læreplanstemaerne

- generelt og specifikt for hver forestilling. 


Alsidig personlig udvikling

Når et barn hører en historie eller ser teater, oplever barnet gennem sine sanser og sine følelser. Barnet identificerer sig med personerne i fortællingen og oplevelsen, hvilket skaber en spejling, så barnet bliver bevidst om sig selv gennem mødet med ”det andet”. 
   I Børnekulissen inddrager vi ofte i vores teaterforestillinger børn på scenen som aktive skuespillere. For disse børn sker denne identifikation og spejling i endnu højere grad. Gennem en rolle, kan barnet også udleve sider af sig selv som er vigtige for barnets selvforståelse og sjælelige udvikling. Derudover styrker det barnets lyst og mod til at blive set af andre.  

Sociale kompetencer

At se teater eller høre historier sker i et forpligtende fællesskab, hvor det enkelte barn deltager på fællesskabets præmisser. Dette udvikler barnets koncentration og opmærksomhed, hvilket er forudsætningen for at kunne indgå i et dialogisk og lyttende samvær med andre mennesker.
   Når et barn ser teater eller hører historier, bruger barnet sin forestillingsevne og fantasi. Barnet øver sig i at afkode, hvornår konkrete handlinger skal forstås abstrakt. Derfor udvikler teater og fortælling børns evne til at lege og indgå i en ”lade-som-om”-verden. Teater og historier kan også tilbyde børnene inspiration til deres egen leg, da den fælles oplevelse skaber en fælles reference som skaber rammen om legen. 

Sproglig udvikling

At se teater udvikler i høj grad børnenes evne til at afkode kropssprog, mimik og stemme og dermed deres empati og situationsfornemmelse. Derudover kan en teaterforestilling og en historie tilbyde børnene nye ord ud fra bestemte temaer, hvilket styrker barnets ordforråd. De får også erfaringer og forståelse for sprogets nuancer og mange udtryksformer.
   Da et ord skal høres og bruges mange gange for at være del af barnets aktive ordforråd, har vi til alle vores forestillinger udviklet pædagogisk materiale, f.eks. minibøger. Dette giver mulighed for at både pædagoger og forældre kan snakke med barnet om teateroplevelsen. Når historien læses med barnet genkaldes situationer, stemninger og ord, hvilket ikke blot styrker barnets ordforråd, men også barnets hukommelse og situationsuafhængige sprog.

Krop og bevægelse

I Børnekulissens forestillinger lægger vi vægt på, at barnet oplever gennem alle sanser. Ofte bliver publikum inddraget gennem fysiske handlinger og i vores pædagogiske materiale er den kropslige og sanselige dimension ofte central. 

Kulturelle udtryksformer og værdier

En vigtig del af barnets kulturelle dannelse er at se teater og høre historier. Det lærer at fortolke andres kulturelle symbolske udtryk, og får kendskab til, hvordan man kan formidle en fortælling. Barnets egen fortællekompetence styrkes, når barnet inddrages aktivt i en teaterforestilling eller en historie. 
   Når børnene har indflydelse på historien, styrkes også deres egen børnekultur, da det skabende produkt bærer præg af børnenes egen forestillingsverden, fantasi og humor. Når fortællingerne sker i et samarbejde, får børnene ejerskab til det, der skabes. De indlever sig følelsesmæssig og sanseligt i skabelsesprocessen, hvilket fordrer barnets æstetiske erkendelsesproces og deres kreativitet. 


 

Hatteteater - læs om forestillingen

Alsidig personlig udvikling

Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. 
I Hatteteater er det børn fra publikum, der er skuespillere i de historier, der bliver fortalt. Når børn ser andre børn spille teater, skaber det en identifikation hos de som kigger på. Dels identificerer de sig med, hvordan det ville være at være med, og dels identificerer de sig med de roller, der bliver repræsenteret, da det er roller som er populære og kendte fra deres egen børnekultur. Denne identifikation giver mulighed for at barnet bliver spejlet i sin selvforståelse og identitet.  
   Som deltager i Hatteteater har barnet ret til både at sige til og fra. Barnet kan være med på sine egne præmisser og har mulighed for både at mærke og udtrykke sine grænser, sin lyst og sit mod. I Hatteteater får barnet mulighed for at udfolde sin fantasi og forestillingsevne, og teatrets symbolske form giver rum til undersøgelse af følelser og handlinger.  

Kulturelle udtryksformer og værdier

Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk.
I Hatteteater tager historierne sit udgangspunkt i børnenes valg af roller. Disse roller er kulturelle arketyper, som sættes i spil og som samtidig fortolkes i et kulturelt fællesskab. Gennem Hatteteater får publikum et inddirekte kendskab til fortællestrukturer og teatrets form.  Da Hatteteater sker i et skabende samspil med sit børnepublikum, bærer forestillingen præg af børnenes egen kultlur og forestilllingsverden. I Hatteteater kan børnene - ligesom i leg - give udtryk for indtryk. Vi reflekterer, sorterer og skaber mening i vores indtryk i fællesskab med andre. 

Sociale kompetencer

Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer.
I Hatteteater har publikum stor indflydelse på historierne, da historiefortælleren er åben for de forslag som publikum kommer med. Hatteteatret er derfor karakteriseret af samskabelse og fællesskab, hvor alles bud og bidrag er vigtige. Hatteteatrets form minder om børns egen leg, da handlingen i historierne hele tiden forhandles. Ofte giver Hatteteater inspiration til at børnene gentager historiernes temaer i deres efterfølgende leg. Hatteteatret styrker dermed børnens sociale kompetencer og samspil med andre.  
 


 

En flyvende fortælling - læs om forestillingen

Krop og bevægelse

Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, der styrker deres forudsætninger for at udvikle sig.
Udgangspunktet for forestillingen er kroppens mange bevægelsesmuligheder. Inden fortællingen går igang opfordres børnene til at vise, hvad de kan med kroppen - og efter fortællingen prøver børnene at bevæge sig på samme måde som figurerne i forestillingen. Ved at barnet selv bevæger sig, bliver forestillingens tema sat i spil og kombinationen mellem sansning og oplevelse sætter fokus på barnets egen krop og bevægelighed. Det pædagogiske materiale giver yderligere forslag til aktiviteter, der styrker barnets motorik og kropsbevidsthed.  

Kulturelle udtryksformer og værdier

Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk.

I forestillingen skaber historiefortælleren både som begyndelse og som afslutning en dialog og udveksling med børnepublikummet. Børnene har dermed indflydelse på forestillingens indhold, hvorved forestillingen bærer præg af børnenes egen forestillingsverden og kultur. Derudover formidler historiefortælleren også en historie, som formidles gennem ord, musik og kropssprog. Børnene stifter således bekendtskab med de kulturelle koder i historiefortælling og teater. 

Natur og naturfænomener

Børn skal lære naturen at kende med alle sanser, og tilegne sig mange forskellige erfaringer med natur og naturfænomener.
I historien møder drengen Benny en masse dyr og forestillingen giver anledning til at give børnene viden om mangfoldigheden i dyrelivet. I forestillingen opfordres børnene til at sige dyrenes lyde og bevæge sig som dyrene, og denne indlevelse i dyrene, skaber interesse og motivation for yderligere læring. I det pædagogiske materiale er der forslag til, hvordan man kan arbejde videre med temaet sammen børnene. 

 
 

Pilfingrene - læs om forestillingen

Krop og bevægelse

Dagtilbuddet skal styrke børnenes fysiske sundhed, blandt andet med fokus på hygiejne og bevægelse. 

Forestillingen er en sjov fortælling, der tager udgangspunkt i, hvor vigtigt det er at vaske hænder og den kan bruges som et led i en kampagne for bedre håndhygiejne. Forestillingen introducerer nogle figurer, som der kan snakkes om, når der skal vaskes hænder. Samtidig er figurerne også en god anledning til at introducere ord, der betegner forskellige kropsdele. 

Kulturelle udtryksformer og værdier

Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk.

I Pilfingrene er det børn fra publikum som spiller rollerne. De børn, der er med som skuespillere, får en erfaring med at spille teater for andre, og de som ser på, identificerer sig med dem på scenen. Det giver alle børnene en indsigt i teatrets verden. Hvert barn får efter forestillingen historien om Pilfingrene, så de kan læse historien derhjemme med mor og far. De kan også efterfølgende spille forestillingen i institutionen med de voksnes hjælp. 

Sociale kompetencer

Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. 
Forestillingens tema er, at man skal hjælpe hinanden. Pilfingrenes gode venner Sæbe Bob, Vand Hanne og Mai Sprit hjælper Pilfingrene ud af den maveknibe de er kommet i, da de bliver taget til fange af Kong Koli. Forestillingen ligger dermed op til en efterfølgende snak om, hvad det vil sige at være venner. 

 
 

Tasketuren - læs om forestillingen

Kulturelle udtryksformer og værdier

Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk.
I Tasketuren skal Flora pakke en taske, have overtøj på og på tur. Hendes univers er dermed i høj grad noget barnet kan genkende. Tasketuren spejler dermed barnets egen virkelighed, og skaber mulighed for barnets refleksion og bevidsthed om sig selv og sin hverdag. Gennem Flora inviteres børnene til at lege, sanse, undres og gå på opdagelse. Tasketuren introducerer børnepublikummet for teatrets fiktionskontrakt, og indbyder samtidig til dialog og deltagelse. 
Naturen og naturfænomener
Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling.
Tasketuren handler om, at Flora skal i skoven. Gennem Floras forberedelser til turen, fornemmer publikum hendes glæde ved at være i naturen og får idéer til alle de ting man kan gøre udenfor. Efter forestillingen får institutionen en taske, der svarer til den Flora har pakket. I tasken er også en fotobog med billeder af Flora i skoven. Tasken og bogen er en direkte opfordring til at tage ud i naturen og sanse med hele kroppen. 
Sproglig udvikling
Et varieret og korrekt sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger børns mulighed for at blive forstået. 
Tasketuren er skabt med udgangspunkt i de 2-4 årige børns sproglige udvikling. Derfor sætter Flora ord på alt hun gør og leger også med ordene gennem rim og remser. Tasketurens sproglige udgangspunkt er forholdsordene - en ordklasse som de 2-4 årige er ved at tilegne sig i deres ordforråd. Hvert barn får efter forestillingen en minibog med billeder og ord fra Floras univers med hjem, så de kan læse historien og snakke om forestillingen med en voksen, hvilket også understøtter tilegnelsen af ordene i forestillingen. 

 
 

Ulvehyl og Bjørneklo - læs om forestillingen

Alsidig personlig udvikling

Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. 

Forestillingens tema er venskab og uvenskab, hvilket er et tema som også optager 3-6 årige børn. I Ulvehyl og Bjørneklo er børnene ikke direkte involveret i konflikten mellem de to indianerhøvdinge. De oplever den på afstand, og kan se, hvordan en konflikt kan opstå, men også hvordan man som individ kan hjælpe andre med at løse en konflikt. Efter forestillingen får børnene en minibog med hjem. Bogen indeholder historien og spørgsmål, der giver anledning til at reflektere over temaet venskab.  
Kulturelle udtryksformer og værdier
Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk.
Forestillingen er en totalteaterforestilling, hvor alle fra publikum deltager som skuespillere i historien. Alle børnene oplever at være i et fælles fiktionelt univers, hvor alles bidrag og medleven er vigtig. Udover at få en erfaring som skuespiller, får børnene også indsigt i indianernes kultur. 

Sociale kompetencer

Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. 
Ulvehyl og Bjørneklo handler om samspil, hjælpsomhed, sammenhold og konflikter. Indianerhistoriens handling afspejler en række situationer som kendes fra de 3-6 åriges hverdag: To høvdinge er gode venner men bliver uvenner uden en egentlig god grund. Det går ud over dem selv, deres børn og alle andre. Heri ligger forestillingens pædagogiske oplæg til genkendelse, refleksion og diskussion af konflikter, samt et budskab om anerkendelse og accept som grundlæggende værdier. 

  
 

Nisserne på gården - læs om forestillingen

Kulturelle udtryksformer og værdier

Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk
Forestillingen handler om nisser og deres adfærd. Nissers adfærd tager ikke udgangspunkt i virkeligheden, men er kulturelle arketyper, som vi gennem bl.a. teatrets fortællinger overleverer og udvikler. I forestillingen kommer 7 børn fra publikum med på scenen som skuespillere. Udover at det for de deltagende børn måske er deres debut indenfor skuespillet, er det også for de andre børn engagende at se på, da de identificerer sig med de børn, der er med. Publikum fungerer også som hjælpere i forestillingen, da de er med til at synge med på bondemandens sang og de hjælper også dyrene med at lave dyrelydene. Forestillingen er derfor en kulturel arena, hvor publikum har stor indflydelse på den fælles oplevelse. Til forestillingen er lavet en minibog med historien fra forestillingen, så den kan gentages i institutionen, hvor nye børn kan få mulighed for at være med. Alle børnene får minibogen, så den kan læses hjemme sammen med far og mor.

Sociale kompetencer

Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer.
At give plads, vente, og derved overordnet finde sin plads i fællesskabet er en af de temaer, der både kommer til udtryk i forestillingens indhold og form. I forestillingen har både landmanden, naboen og nisserne et ansvar for at tage sig af dyrene, så de har det godt. Under forestillingen har børnene også et ansvar for hinanden, så både de børn, der er med på scenen, og de børn som er publikum, gør hvad der skal til for, at alle får en god fælles oplevelse.  

Sproglig udvikling

Et varieret og korrekt sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger børns mulighed for at blive forstået. 

Forestillingen introducerer det vokabular som hører sig til julens traditioner, men også til livet på gården og tilbyder derfor børnene et udvidet og nuanceret ordforråd. I forestillingen opfordres børnene til sproglig deltagelse, da de er med til at lave dyrenes lyde og til at gentage skuespillernes replikker. Børnene får en minibog med hjem efter forestillingen, så de kan høre historien igen, og sammen med en voksen indgå i en dialog om deres oplevelse. Forestillingen er også en god øvelse for barnet i at afkode følelser og stemninger gennem historiefortællerens mimik, stemme og kropssprog. 

  
 

Skovnissernes Jul - læs om forestillingen

Kulturelle udtryksformer og værdier

Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk.
Forestillingen handler om nisser og trolde og deres adfærd. Nissers og troldes adfærd tager ikke udgangspunkt i virkeligheden, men er kulturelle arketyper, som vi gennem bl.a. teatrets fortællinger overleverer og udvikler. I forestillingen kommer 7 børn fra publikum med på scenen som skuespillere. Udover at det for de deltagende børn måske er deres debut indenfor skuespillet, er det også for de andre børn engagende at se på, da de identificerer sig med de børn, der er med. De får måske selv mod og lyst til selv at prøve at være med til at spille teater senere. Publikum fungerer som hjælpere i forestillingen, da de er med til at synge med på bondemandens sang og de hjælper også dyrene med at lave dyrelydene. Forestillingen er derfor en kulturel arena, hvor publikum har stor indflydelse på den fælles oplevelse. Til forestillingen er lavet en minibog med historien fra forestillingen, så den kan gentages i institutionen, hvor nye børn kan få mulighed for at være med. Alle børnene får minibogen, så den kan læses hjemme sammen med far og mor.

Sociale kompetencer

Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer.
Forestillingen behandler emnerne fællesskab og sammenhold på to niveauer. Selve forestillingen handler om eksklusion af en enkelt fra fællesskabet, og leder børnene igennem en handling, der slutter af med at åbne gruppen for alle. Samtidig er inklusion og fællesskab også nøglebegreber for fortællingens meta-niveau. Den interaktive teaterform er et konkret eksempel på, at alle har noget værdifuldt at byde ind med i et fælles samvær. Sammenhold, inklusion og fællesskab er vævet sammen i en form, der er underholdende og sjov og - frem for alt - empatisk og lydhør for de inputs, der kommer fra det deltagende publikum.

Sproglig udvikling

Et varieret og korrekt sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger børns mulighed for at blive forstået. 
Børnene tilbydes et udvidet og nuanceret ordforråd, da forestillingen introducerer det vokabular som hører sig til julens traditioner. Børnene opfordres til sproglig deltagelse, da de er med til at synge sangene i historien og til at gentage skuespillernes replikker. Børnene får en minibog med hjem efter forestillingen, så de kan høre historien igen, og sammen med en voksen indgå i en dialog om deres oplevelse. Forestillingen er også en god øvelse for barnet i at afkode følelser og stemninger gennem historiefortællerens mimik, stemme og kropssprog.