Du er her: Teater > Ulvehyl og Bjørneklo

Ulvehyl og Bjørneklo

En forestilling om venskab og hvad der kan ske, når man begynder at holde de andre udenfor, og mest tænker på sig selv.

I dag er en særlig dag på prærien. Det er tid til den store bisonjagt. Alle indianerne i både Ulvestammen og Bjørnestammen gør sig klar. Men Høvding Ulvehyl og Høvding Bjørneklo begynder at skændes om, hvem der er den bedste. De glemmer helt at tage på jagt. De to høvdinges børn får ikke lov at lege sammen, og alle må gå sultne i seng. Men så får høvdinges jagtheste en god idé.

I forestillingen medvirker alle publikummer som medspillere i fortællingens rum. De to høvdinge spilles af voksne, seks børn medvirker som heste og høvdingebørn, og resten af publikum spiller jægere i de to indianerstammer.


Pædagogiske læreplaner

Læs om, hvordan Børnekulissens forestillinger relaterer til læreplanstemaerne - 
generelt og specifikt for denne forestilling.

Fakta

Booking: Henvendelse til Børnekulissen på tlf.: 2920 4000
Pris: 3.600 kr. + moms = 4.500 kr. + evt. transport
Pris for kommunale institutioner i Århus: 3.000 kr.

Aldersgruppe: 3-6 år
Varighed: ca. 45 min.
Antal: 60 børn
Spilleplads incl. publikum: 5x6 meter og adgang til 220 V
Arrangørinfo om afvikling: Hent pdf-fil
Opstillingstid: 60 min. NB. Hjælp til af- og pålæsning nødvendig

Idé, manuskript og historiefortæller: Mie Lotus Lykke
Scenografi og kostumer: Ole Noller Nygaard
Dramaturgisk konsulent: Mariane Siem